Biogas til slagterier og kødforarbejdning

Slagteriaffald som vomindhold, blod og flotationsfedt giver flere gange så meget metan pr. ton som gylle. Virksomheden betaler allerede for bortskaffelsen og bruger hver dag damp, varmt vand og strøm til køling. Biogas betaler sig her, når bortskaffelsen er dyr, og energien bruges på stedet. Hvor bortskaffelsen er billig, er økonomien svag.

Forudsætningerne er en jævn daglig strøm (i vores model bliver nutidsværdien positiv fra omkring 10 kt om året, når bortskaffelsen koster penge; ved 5 kt er den stadig negativ), pasteurisering af animalske biprodukter og jord eller en aftager til den kvælstofrige afgassede biomasse.

Det afgør tilbagebetalingstiden

Udgift til bortskaffelse

Jo mere du betaler i dag, jo hurtigere er tilbagebetalingen, og den besparelse afhænger ikke af energipriser.

Eget forbrug

Strøm og varme til køling og damp erstatter indkøbt energi og er de mest værdifulde kWh, du kan producere.

Pasteurisering

Påkrævet for kategori 3-materiale. Det giver ekstra CAPEX og varmeforbrug, men åbner adgang til råvaren.

Afgasset biomasse

Rig på kvælstof. Du skal bruge marker eller aftaler med landbrug, ellers er den en udgift.

Det skal der til

  • Fra omkring 10 kt slagteriaffald om året, leveret jævnt
  • Pasteurisering af animalske biprodukter efter de lokale krav
  • Marker eller en aftager til den afgassede biomasse

Ofte stillede spørgsmål

Kan blod og vomindhold udrådnes sammen?

Ja, som samudrådning. De blandes, så der ikke kommer for meget kvælstof og fedt. Forholdet fastlægges efter en laboratorieanalyse.

Er pasteurisering påkrævet?

Efter EU-reglerne er blod og indmad kategori 3 og skal pasteuriseres ved 70 °C i 60 minutter med en partikelstørrelse på højst 12 mm. Vom- og tarmindhold er kategori 2, og her fastlægger veterinærmyndigheden behandlingen.

Hvilken anlægsstørrelse har jeg brug for?

Din biomasse bestemmer den: nogle få tusind tons om året svarer som regel til 40–100 kW elektrisk effekt. Beregneren viser dit interval.