Risikoen ligger ikke i reaktortanken, men i kæden omkring den: leverandører, der springer fra, gylle, der mest er vand og dyr at flytte, og afgasset biomasse, der skal tilbage på markerne. I vores model er casen med kvæggylle, svinegylle og madaffald mulig på visse betingelser, ikke sikker.
Det afgør tilbagebetalingstiden
Lange aftaler med fast tonnage og kvalitet beskytter anlægget, hvis en leverandør falder fra. Uden dem ser långiveren en tom reaktortank.
Gylle er for det meste vand, så det kun kan betale sig at køre den en kort strækning. Radius afgør anlæggets reelle størrelse.
Afleveren betaler for at komme af med madaffald og lignende restprodukter. Den indtægt er ofte det, der gør en svag gylle-case holdbar.
Den afgassede biomasse skal tilbage på leverandørernes marker. Aftaler om mængde, tidspunkt og pris afgør, om den er et produkt eller en udgift.
Det skal der til
- Underskrevne leveringsaftaler på størstedelen af biomassen
- Kort transportradius og en plan for tilbageførsel af den afgassede biomasse
- Nettilslutning eller en aftager til varme eller biometan
Ofte stillede spørgsmål
Hvem ejer et fællesanlæg?
Et andelsselskab af landbrug, én driftsherre med leveringsaftaler eller et forsyningsselskab. Modellen vælger ikke for dig, men viser, hvad anlægget tjener, så overskuddet kan fordeles retfærdigt.
Hvor stort skal anlægget være?
Så stort som den kontraherede biomasse inden for en kort transportradius tillader. Beregneren viser et interval for din tonnage og blanding.
Strøm eller biometan?
Biometan kræver et gasnet i nærheden og en stabil aftager, kraftvarme kræver en varmekunde. Beregneren sammenligner begge for dit land.