Biogas til planteavlsbedrifter

På en planteavlsbedrift vælger du mellem at dyrke en afgrøde til reaktortanken og at sælge den. Hvert ton ensilage har en pris, og jorden kunne bruges til noget andet. Det er den store forskel fra et anlæg, der får betaling for at modtage affald.

Derfor afhænger afgrødebaserede anlæg af støtteregler og af, hvor meget gylle eller restprodukter der kan erstatte indkøbte afgrøder. I vores model viser bedriften med majsensilage og gylle svag økonomi uden støtte. Energiafgrøder er markeret som en risiko, fordi prisen og den tilladte andel kan ændre sig ved politisk beslutning.

Det afgør tilbagebetalingstiden

Afgrødens pris

Majs- eller græsensilage er den største driftsudgift. Prisen følger kornmarkedet, ikke energimarkedet.

Andel af gylle og restprodukter

Hvert ton gylle eller restprodukt, der erstatter en afgrøde, sænker prisen pr. gasenhed. Rene afgrødeanlæg er mest udsatte.

Støtteregler

Mange lande sætter loft over andelen af energiafgrøder eller betaler mindre for dem. Modellens landedata afspejler det.

Fleksibel drift

Et anlæg, der kører, når strømmen er dyr, kan tjene mere pr. kWh, men kræver gaslager og en større motor.

Det skal der til

  • Egen billig biomasse: gylle, restprodukter eller overskudsafgrøde
  • En støtteordning eller en afregning, der er stabil i hele projektets levetid
  • Nok jord til at tage den afgassede biomasse tilbage

Ofte stillede spørgsmål

Kan jeg køre anlægget på halm?

Halm er muligt, men kræver forbehandling og har måske en anden anvendelse. Beregneren behandler det som en valgfri linje med egne advarsler.

Kan det betale sig uden støtte?

På afgrøder alene sjældent. Støttecasen vises for sig og ændrer aldrig basisvurderingen.

Hvad sker der med mine marker?

Den afgassede biomasse fører næringsstoffer tilbage til markerne og kan erstatte noget af den mineralske gødning, men det afhænger af de lokale regler for udbringning.