Biogas til mejerier og ostemejerier

Valle og flotationsslam kommer hver dag, og et mejeri bruger varmt vand, damp og køling døgnet rundt. Det er en næsten ideel profil for biogas, hvis mængden er stor nok.

Valle er meget tynd (ca. 6 % tørstof), så energiindholdet pr. ton er beskedent. I vores model bliver casen realistisk fra omkring 10–20 kt valle om året. Den nedre ende gælder, hvor strøm og gas er dyre, især sammen med fedtholdigt affald.

Det afgør tilbagebetalingstiden

Vallens alternative værdi

Sælges den godt som foder, er det tabt indtægt, som vi regner som en udgift.

Fedtslam

Små mængder fedt løfter gasudbyttet meget, men skal doseres med omhu.

Varme

Damp og varmt vand hele året er grunden til, at kraftvarme betaler sig bedre her end på en bedrift.

Processtabilitet

Valle forsurer hurtigt. Der skal bruges en buffertank og processtyring.

Det skal der til

  • Valle og fedtslam i en stor og jævn mængde
  • Damp- eller varmebehov hele året
  • Aftaler om afsætning af den afgassede biomasse

Ofte stillede spørgsmål

Kan biogas køre på valle alene?

Det kan det, men små mængder giver svag økonomi. Bedst er valle sammen med fedtslam eller gylle fra nærliggende bedrifter.

Hvad med afgasset biomasse uden egne marker?

Aftaler med landbrug eller separering. Uden dem bliver den en udgift, og det viser beregneren.