Pr. ton rummer kvægmøg ikke meget energi, og anlægsprisen falder ikke hurtigt med størrelsen. I vores model viser en enkelt kødkvægsbedrift med efterafgrødeensilage svag økonomi. Det ser bedre ud, når flere bedrifter leverer til ét anlæg, der sender biometan ind i nettet.
Det afgør tilbagebetalingstiden
Kun gødning, der samles op i stalden, tæller. En lang græsningssæson mindsker mængden og gør strømmen ujævn.
Halm giver tørstof, men skal snittes og forbehandles, og anlægget skal kunne tage imod det uden at stoppe til.
Efterafgrødeensilage eller restprodukter fra nærliggende virksomheder øger gasudbyttet, men hver især koster penge eller jord.
Flere bedrifter kan dele ét anlæg og én gastilslutning. Det er her, økonomien ændrer skala.
Det skal der til
- Dyrene står på stald hele året eller en stor del af året
- Et pålideligt co-substrat tæt på bedriften
- Naboer at gå sammen med, eller en gastilslutning at koble på
Ofte stillede spørgsmål
Er min besætning stor nok?
Besætninger på få hundrede dyr bærer sjældent et anlæg alene. Beregneren giver dig et interval, og en klynge med naboer er den almindelige vej videre.
Udelukker græsning biogas?
Nej, men så er biomassen sæsonbetonet. Gødning samles kun op i staldperioden, og det tager modellen højde for.
Er gødning alene nok?
Som regel ikke. Et billigt co-substrat, der er til rådighed hele året, gør forskellen.