Guide til virksomhedsejere

Biogasanlæg: pris, tilbagebetalingstid og sådan virker det

Guide til landbrug, fødevarevirksomheder, projektudviklere og kommuner: sådan virker et biogasanlæg, hvad det koster, og hvornår det tjener sig hjem.

Sådan virker et biogasanlæg

Organiske restprodukter — gylle, slagteriaffald, valle, madaffald, vinasse og spildevand fra palmeoliemøller — føres ind i en lufttæt tank. Uden ilt omdanner bakterier det organiske materiale til biogas: 50–65 % metan, resten mest CO₂. I en opvarmet reaktortank ved ca. 38 °C tager det 25–35 døgn; i varme lande klarer en overdækket, uopvarmet lagune samme opgave langsommere, men langt billigere.

Gassen lagres, renses for svovlbrinte og udnyttes derefter i en kraftvarmemotor (el og varme) eller en kedel (kun varme), eller den opgraderes til biometan, som kan erstatte naturgas i gasnettet eller bruges som transportbrændstof. Det, der er tilbage — den afgassede biomasse — køres ud på markerne som gødning.

Hvad koster et biogasanlæg

Prisen afgøres af reaktortankens volumen, lageret til afgasset biomasse, forbehandlingen af biomassen (pasteurisering, afemballering), kraftvarmeenheden eller opgraderingsanlægget og nettilslutningen — ikke af et kilowatttal fra et katalog. Små anlæg har den højeste pris pr. kW: et anlæg på 50 kW er langtfra fem gange billigere end et på 250 kW.

Priserne varierer også fra land til land: løn, myndighedsbehandling og byggeri koster ikke det samme i Tyskland eller Danmark som i Polen, Tyrkiet eller Indien. Vores model opstiller et budget komponent for komponent, anvender en landefaktor og viser et interval. Faste priser får du først fra leverandørtilbud efter en grundig forundersøgelse.

Hvad afgør tilbagebetalingstiden

Fire ting betyder mest: hvor meget af energien du selv bruger (egen el og varme erstatter dyrt indkøb), hvad du i dag betaler for at komme af med affaldet, hvor energirig biomassen er, og hvor stort anlægget er.

Støtteordninger — afregningspriser, pristillæg til biometan, investeringstilskud — kan ændre billedet, men ordningerne bliver justeret eller lukket og er knyttet til betingelser. Derfor beregner vi altid vores vurdering uden dem og viser hver ordning som et separat scenarie med status og kilde.

Kraftvarme, kedel eller biometan

Kraftvarme betaler sig, når der er brug for både el og varme på stedet. En kedel er den enkleste løsning, hvis du kun har brug for varme. Biometan kræver en stabil gasstrøm og enten indfødning i gasnettet eller en køber af transportbrændstof. De mindste opgraderingsanlæg er dimensioneret til omkring 50–100 Nm³ rå biogas i timen, men prisen pr. kubikmeter falder kraftigt med størrelsen. Derfor når en enkelt lille bedrift sjældent op i den størrelse, mens en klynge, en projektudvikler eller en stor fødevarevirksomhed ofte gør.

Afgasset biomasse, metan og sikkerhed

Afgasset biomasse er kun en værdifuld gødning, når der er jord at udbringe den på og plads i kvælstofkvoten; ellers er den en udgift. Metantab æder både penge og klimagevinsten, så gastætte lagre og løbende overvågning er afgørende.

Et biogasanlæg håndterer eksplosiv gas og giftig svovlbrinte. Projektering og drift kræver kvalificerede ingeniører; en screening er kun første skridt.

Biogas efter virksomhedstype

Landbrug og akvakultur

Industri og fødevarehandel

Affaldsbehandling, renseanlæg og biogasanlæg